25. apr. 2013

Sandwich Dressing

Sandwich-dressing_jpg

Her i huset bliver der smurt sandwich i massevis. Til skolen, hæren og arbejdet. Prøver altid af finde på nye variationer også når det gælder sandwich dressing.
Her er et par hurtige opskrifter på nogen gode sandwich dressinger.


Pesto dressing:
Crème fraiche røres op med lidt pesto alt efter smag

Mild senneps dressing:
4 spsk. mayonaise
2 spsk. crème fraiche
1 tsk. citronsaft
1/2 tsk. dijonsennep
Evt. lidt tørret eller frisk estragon
eller
1/4 tsk. paprika
Salt og peber

Karry dressing:
4 spsk. mayonaise
2 spsk. crème fraiche
1 tsk. karry
1/4 tsk. gurkemeje
Lidt finthakket løg
Salt og peber



post signature

21. apr. 2013

Israelsk Crunch Kage

 IMG_2921

Her er opskriften på den traditionelle israelske kage Crunch. Af portionen bliver der 3 kager! Man kan udover chokoladefyld også bruge enten oste eller kanelfyld. Målene er tit lidt skæve da man her i Israel regner i kopper(cups) og ikke deciliter.

Israelsk Crunch Kage
Dej:
770 gram mel
150 gram sukker
25 gram gær
3 æg
180 ml lunken vand (3/4 kop)
1 tsk. vanille essens
Reven skal fra 1/4 citron
175 gram smør (tages ud af køleskabet en halv time før brug og skæres i 2 cm terninger)
1/2 tsk. salt
Fyld:
750 gram Nutella eller anden chokoladesmøre pålæg
150 gram småkager - dem man køber i en rund dåse. Her kaldes de Danish Cookies. Eller andre "smør småkager" hakket fint (når man tilsætter småkager flyder fyldet ikke så let ud)
eller 150 gram finthakkede valnødder
Gæren røres ud i vandet og blandes med resten af ingredienserne undtagen smørret. Derefter tilsættes smørterningerne en efter en imens dejen æltes i en røremaskine eller med elpisker i 7 minutter. Dejen overdækkes med husholdningsfilm og sættes til hævning i køleskabet i 4 timer.
3 aflange forme (30 cm lange) smøres. Dejen deles i 3 dele. Hver del rulles ud til ca. 30x30 cm. Nutellaen smøres på og valnødderne eller de knuste småkager drysses over. Dejen rulles sammen. Rullen skæres over på langs og flettes sammen. Kommes i de smurte forme og pensles med æg. Bagers ved 170 grader i ca. 35 minutter.
 
post signature


19. apr. 2013

Quesadillas

Quesadilla DSALAF res

Her har Quesadillas længe været en favorit når der skal være let aftensmad eller istedet for en sandwich i weekenden. Et lækkert og hurtigt alternativ til pizza. Quesadillas er en mexicansk ret bestående af en fyldt tortilla stegt på panden. Man kan selv bestemme fyldet men her bruger vi oftest en rest kylling i salsasuce med lidt krydderier og en god ost. Man kan også bruge oksekød, tun, chorizos, rejer,en rest steak, tomatsauce, grøn peber, champignoner, pesto osv. Serveres med lidt crème fraiche og evt. guacamole og ekstra salsa.

Quesadillas
4 stk.
Ingredienser
8 store tortillaer
300g reven ost
Ca. 400 g kylling. Enten rester eller i form af kyllingbryst eller schnitzler skåret i små terninger og stegt på panden. Kogt kylling kan også bruges.
1 glas salsa sauce
Lidt spidskommen
Lidt cayennepeber
Kyllingeterningerne steges lidt i en gryde og salsa og krydderier tilsættes.
Lidt olie kommes på en pande og en tortilla lægges på. Lidt af kyllingesauce fordeles på tortillaen og ost drysses over. En tortilla lægges ovenpå og trykkes let. Quesadillaen steges et par minutter inden den vendes ved hjælp af en tallerken. Jeg plejer at spraye den øverste tortilla med lidt olie inden jeg vender den.Man steger endnu et par minutter til osten er helt smeltet. Quesadillaen tages af varmen og skæres ud i 4 stykker.  Server med lidt crème fraiche, guacomole og salat.

   
post signature

Amerikanske Kanelpandekager

P




Disse små pandekager smager skønt - en blanding af en kanelsnegl og pandekage. De er hurtige at lave og smager ekstra godt med lidt ahornsirup over og frugt til.

Amerikanske Kanelpandekager
Ca. 12 stk.
Pandekagerne:
2 kopper mel
1/2 tsk. bagepulver
2 spsk. sukker
1 1/2 kop mælk
1/2 kop vand
1 æg let slået sammen
(1 kop er lig med 2 1/2 dl)
Kanel fyldet:
120 g meget blødt smør
1 kop puddersukker
1 spsk. kanel
Ingredienserne til pandekagerne røres sammen og dejen stilles i køleskabet 15 min.
Ingredienserne til kanelfyldet røres sammen med en elspisker.
Kanelfyldet kommes i en engangs sprøjtepose eller lille plasticpose hvor lidt af enden er klippet af . Pandekagerne steges i lidt olie. Efter at dejen er kommet på panden sprøjtes fyldet på pandekagen i cirkler.
Pandekagen vendes.
Serveres med lidt frugt og evt. ahornsirup over.


post signature

9. apr. 2013

Tyrkisk salat



Denne salat er meget populær hernede (ved ikke helt hvad den har med Tyrkiet at gøre ). Den er lækker til et stykke friskt brød, til en æggekage, fisk, grillet kød  eller hvad man nu finder på.

Tyrkisk Salat
4 hakkede løg
3 spsk. hakket bredbladet persille
300 g tomatkoncentrat
1 tsk. citronsyre
1 tsk. spidskommen
1 tsk. salt
1 spsk. olie evt. lidt mere
1 tsk. stærk paprika

Det hele røres sammen. Kan spises med det samme men jeg synes den smager bedst efter nogen timer I køleskab eller dagen efter.

post signature

8. apr. 2013

Brownies med halva

Brownies med halva


Lavede for nylig disse skønne brownies med halva i. De er rigtig lækre og efter hvad jeg har fået fortalt kan man i Danmark købe halva i diverse etniske forretninger, så det er bare at prøve!

Brownies med halva
Ingredienser:
200 g mørk chokolade
150 g smør
4 æg
300 g sukker
1 spsk cacao
140 g mel
1/2 tsk salt
250 g halva skåret ud i små terninger
Lille bradepande 33x27 cm
Ovnen sættes til 180 grader.
Chokolade og smør smeltes i mikroovnen.
Æg og sukker piskes sammen.
Chokolademassen blandes i.
Mel og cacao sigtes i massen. Salt blandes i og det hele røres godt sammen til en ensartet dej.
Halvelen af dejen hældes i formen der er beklædt med bagepapir. Halvaterningerne spredes udover dejen og resten af dejen hældes over og glattes ud.
Bages 20-25 minutter indtil man ser revner i det øverste lag.


Kagen køler af og sættes derefter i køleskab et par timer. Den tages derefter ud af formen og skæres i firkanter. Kagerne skal opbevares i køleskab op til 5 dage.

post signature