4. dec. 2013

Tofu schnitzel

Mange er lidt “bange” for at prøve tofu, men denne opskrift er måske en god start. Schnitzlerne smager ganske fantastisk. Dette er den veganske udgave og derfor bruger jeg chili sauce istedet for æg. Chili saucen er nu god til alle slags schnitzler da den giver en dejlig smag. Hvis I vil vide mere om tofu har jeg skrevet dette indlæg.

Tofu

Tofu schnitzler
  • 1 blok tofu
  • Sød chili sauce
  • Panko rasp
  • Mel
Tofuen lægges i pres mellem to viskestykker med noget tungt over i ca. 20 min. Hvis man ikke har tid er det ikke nødvendigt men det gør tofuen mere fast hvis man gør det. Tofuen skæres ud i aflange stykker lidt ligesom fiskefingre men ikke så tykke. Stykkerne vendes i mel, chili sauce og panko rasp. De steges på panden til de er gyldne. Kan serveres med kartofler, ris osv.


post signature

1. dec. 2013

Mejadra

 

Mejadra

Den anden dag lavede jeg ris med linser – en specialitet her fra Mellemøsten Mejadra! Lækkert tilbehør men også en god hovedret med salat til. Perfekt proteinkilde til alle og specielt til vegetarer og veganere.

Mejadra

2.5 dl ris

2.5 dl sorte eller brune linser

1.2 dl oliven olie

2-3 hakkede løg

1.5 tsk spidskommen

1 tsk salt

Sæt risen i blød i vand fra hanen ca. 30 minutter. Tag vandet fra og sæt tilside.

Sæt linserne i blød i kogende vand i ca. 15 minutter. Tag vandet fra og kom dem i en ret stor gryde og dæk dem med vand. Kog dem ved mellemvarme indtil de er bløde. Ca. 20 minutter. Tilsæt evt. mere vand undervejs.

Varm olien i en gryde og brun løgene til de karamelliserer. Gem lidt til pynt.

Tilsæt risene, løgene og spidskommen til linserne. Rør rundt og dæk med vand. Koges med låg ved meget svag varme i ca. 20 minutter til vandet er absorberet.

Sæt tilside og lad hvile i ca. 10 minutter. Tilsæt salt og rør rundt. Pynt med de resterende løg!

 

post signature

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...