I Israel er burekas meget populære. Det er en slags butterdejssnitte med fyld som f.eks spinat, ost, kartoffel og champignon. Denne opskrift er med kikærtefyld. Jeg laver dem gerne til ældste som jo er veganer hvor jeg så bruger parve versionen (parve betyder at produktet ikke
indeholder hverken kød eller mælkeprodukter). Server dem sammen med en lækker salat og dressing.
Burekas med kikærtefyld
ca. 16 stk.
Færdig
butterdej – Jeg brugte plader der allerede var i kvadrater men ellers
brug en plade på ca.30x60 cm. som skæres i kvadrater. Prøv jer frem
1 dåse drænede kikærter (300g nettovægt)
1 løg skåret i tern
Salt og peber
1 tsk. spidskommen evt. lidt mere alt efter smag
Løget
steges i lidt olie på en pande. Blendes sammen med kikærterne og
krydderierne. Skal kun blendes kort så det bliver en grov masse.
Ca.
1 spsk. fyld kommes på hver butterdejsfirkant og lukkes til en trekant.
Kanterne trykkes til med spidsen af en gaffel. Pensles med æg eller sojamælk. Drysses med sesamfrø
eller nigellafrø.
Bages ca. 20 min. i ovnen eller til de er let brune ved 180 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar